Tilsynserklæring 2007 PDF Udskriv

21.03.2007

Norddjurs Friskole
Bestyrelse og forældrekreds

Jf. Lovbekendgørelse nr. 665 af 27.06.2005 om friskoler og private grundskoler, § 9, stk. 2. kan jeg som ekstern tilsynsførende hermed erklære, at elevernes standpunkt i fagene dansk, regning/matematik og engelsk, samt skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.


Som baggrund for erklæringen har jeg aflagt besøgt skolen en hel undervisningsdag den 14.03.2007, hvor jeg har overværet undervisningen – denne gang i dansk og samfundsfag i 9. klasse samt engelsk i 7. klasse.

Jeg har tillige drøftet undervisningens organisering og -metoder med lærerne i ovennævnte fag/klasser.

Samtidig har jeg drøftet skolens undervisningsplaner og pædagogiske udvikling med skolens ledelse.

 

Norddjurs Friskole fremstår med rigtig gode fysiske rammer, som matcher elevtallet og skolens pædagogiske værdier og udvikling.

Den seneste tilbygning til skolens overbygningselever fremstår med en særdeles gennemtænkt og fleksibel indretning, som giver rige muligheder for alsidige og differentierede undervisningsformer og en fleksibel organisering af undervisningen.

 

Også på IT-området er skolen langt fremme. Bærbare PC’er med trådløs internetopkobling til alle elever i overbygningen og anvendelsen af Smart-boards i fællesarealer vidner om, at anvendelsen af IT er en helt naturlig del af den daglige undervisning – og i elevernes dagligdag i det hele taget.

 

Finn N. Mikkelsen
Tilsynsførende