Dialogudvalget opfordrer til Fælles Motion til et godt formål

se her

Dialogmøde – om digital mobning!

tak til Sarah Neergaard fra Børns Vilkår som fortalte os om ”Digital mobning og krænkelse”.

Dialogudvalget har i dette skoleår fokuseret på sprog og sprogbrug blandt børn og voksne og vi følger dette spor ved at sætte den digitale mobning på programmet til dialogmødet. Vi håber at I alle – forældre og ansatte – vil deltage i denne forhåbentlig gode og informative aften.

Med venlig hilsen

Dialogudvalget

Herunder ses en beskrivelse af oplægget.

”Der er mange gode grunde til, at børn og unge er vilde med mobiltelefonen og internettet. Men der er også mange gode grunde til, at de skal være klædt ordentligt på, så de kan tackle deres sociale liv med de elektroniske medier. Og det er de voksne omkring børnene og de unge, der har ansvaret for, at de lærer at agere ansvarligt og beskytte sig selv i den digitale verden.

I oplægget får de voksne mulighed for at stifte bekendtskab med børnene og de unges mobil- og internetverden. Vi vil fortælle om både de positive og de negative sider ved de elektroniske medier samt komme med bud på, hvordan voksne kan hjælpe børnene med at få gode vaner til at bruge disse medier.”

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tidens børn

Vi kiggede tilbage i tiden – så på et klassebillede fra 1949 – hvor alle elever sad ens, kiggede den samme vej, alle vidste, hvad det ville sige, at opføre sig pænt og ikke mindst – der var respekt for det de voksne sagde.

Tidens børn er individualister, vil ikke behandles ens, er ikke længere autoritetstro – og samtidig er vi voksne om vores børn hele tiden. Vi kører dem i skole, til fritidsaktiviteter, bærer deres tasker og behandler dem som ”trofæ-børn”. Gør vi dem i virkeligheden en bjørnetjeneste?

Det stillers os tilbage med spørgsmålet om, hvem har ansvaret for at opdrage vores børn? Er det skolen, er det forældrene, kammeraterne eller er det os alle? Der er lige så mange holdninger som der er forældre! Hvordan forstår vi hver især ordet ”Opdragelse”? Er det guidning, vejledning, læring…hvem kender den rigtige betydning…?

Det vi fik med denne aften var: At ansvaret ligger hos det sted, hvor barnet befinder sig.

Du skal være klar og tydelig i sprog og handling

Vi voksne skal være tydelige og klare i både sprog og handlinger. Børn lærer af voksne og af kammerater. Det er vigtigt at vise vejen, fortælle hvad råderummet er og hvor grænserne går. Der skal gives afgrænsede valg, når der opstår diskussioner i hjemmet eller på skolen. Børn kan godt lære at begå sig i forskellige rammer og hjem. Børn kan lære at have situationsfornemmelse. Børn har behov for at opleve mening. Fakta er: At vi voksne IKKE har den samme opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert - så hvordan pokker skal børnene så vide det.

Fuck-sproget

Sproget blandt børn og unge er noget underligt noget. Tidens trend og slangord gør det svært, at gribe ind i børns diskussioner.

Ord som ”fuck dig” og ”OG”… er det i orden? Hvordan er tonen når ordene bliver sagt, hvilken betydning ligger børnene selv i dem, og hvordan bliver de opfattet af de øvrige kammerater…

Respekt

Hvor ligger respekten gemt – og hvad betyder ordet? Kan man f.eks. som ny på skolen tydeligt se, at her er der tale om respekt?

Det kom der flere bud på rundt om ved bordene – b.la.:

Respekt for hinanden – når eleverne er på fælleslejr. De store tager sig af de små.

Respekt for de fysiske rammer – ingen hærværk og alle viser stolt deres skole frem.

Respekt skole og elever imellem – anerkendelse af hinanden og det enkelte individ.

Som aftenen skred frem, kom der flere og flere spørgsmål frem i lyset… og er det ikke i virkeligheden det vi alle går og kæmper

med… hvem har LØSNINGEN på alle disse spørgsmål? Kig indad, der er kun os selv til at tage vare på vores egne og til dels

andres børn.

Tak for en hyggelig aften med gode diskussioner både i plenum og ved bordene – og tak til Jakob for debatoplægget og de små fif,

der kom frem i løbet af aftenen.

Eksempler fra debatten – der giver stof til eftertanke:

Er det OK at sige, at vi alle spiser kl. 18.00. Eller spiser vi alle når vi har lyst/er sulten? Følger vi den enkeltes behov nu eller

hylder vi fællesskabet i stedet…

Er det OK at børn ikke får børstet tænder – bare for at undgå konflikten?

Er det OK at sige til sit barn ”Vil du med hjem nu?” – når vi i virkeligheden mener, at de SKAL hjem nu?

Er det OK at holde bilen ind til siden på motorvejen – blot for at barnet skal tisse?

Citat fra én af vores forældre – et par dage efter:

Hold da op, hvor fik jeg meget ud af det foredrag. Ét af de værktøjer jeg fik med hjem, virkede med det samme…Nu skal jeg ikke

længere kæmpe med tandbørstningen – men blot lade min dreng vælge, om det er ham eller mig, der starter med tandbørsten :0)

…og som Jakob så rigtig siger fra sportens verden: ”Der bliver ingen ændring af reglerne så længe kampen er i gang. Hvis noget

skal ændres – må det forhandles på et andet tidspunkt”.

På vegne af Kontaktudvalget – referent Mette Meyer

Dialogmøde den 21. februar 2008

Her kan du se og læse lidt om Dialogmødet, den 21 .februar. Det handlede om forældrerollen på Norddjurs Friskole. Torben Berg, skoleleder på Roskilde Lilleskole ofg formand for Lilleskoleforeningen, kom og holdt et oplæg om lilleskolernes historie.

Oplæg til dialogmødet torsdag, den 21.februar kl. 19.00

Norddjurs Friskole er en forældrestyret lilleskole. Men hvad ved de nuværende forældrene om skolens historie, oprindelse og om datidens og nutidens fælles værdier?

På dialogmødet vil vi gerne få gammelt og nyt til at mødes. Der skal holdes et lille oplæg om Lilleskolernes historie og de fremadrettede tendenser: Torben Berg, Formand for Lilleskolernes sammenslutning og skoleleder på Roskilde Lilleskole vil komme og stå for det og efterfølgende går ”nye og gamle” forældre i mindre dialoggrupper. Vi vil fremme en dialog der tydeliggør/bevidstgør hvad vi mener/vil med vores skole.

Er grundlaget for Norddjurs Friskole, dens elever og personale, dens forældre og samarbejdspartnere stadig det samme som bare for 10 år siden?

Hvor og hvordan kan vi mærke forandringerne/forskellene?

Hvilke forventninger har vi til hinanden (og hvilke forpligtelser)?

Hvad gør vi for at bevare fællesskabsbegrebet på vores skole?

Hvordan tydeliggøres det at vi ikke ”bare” er en privat folkeskole og…

…er forældrene med på den ?

Er mit valg af Norddjurs Friskole et bevidst valg af en bestemt slags skole eller bare et fravalg af folkeskolen…?

Er vi gode til at tage imod ”nye forældre”? Er vi relationsskabende?

Er vi stadig forude for vores tid og nyskabende i undervisningen?

Vi håber at I alle sammen kommer og deltager i debatten!

Med venlig hilsen

Kontaktudvalget