Skolens principper
Vi tilstræber at udvikle demokratiet, således at børn, forældre og personale har reel indflydelse på skolen.
At styrke venskaber
At vore elever udvikler sig til skabende, fordomsfrie og harmoniske mennesker i et miljø præget af gensidig åbenhed og respekt for den enkelte
At vore elever opnår en global og samfundsmæssig indsigt
At eleverne udvikler færdigheder indenfor såvel musiske, praktiske som boglige fag
At eleverne opnår et fagligt standpunkt, som mindst svarer til Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) - eleverne tilbydes afgangsprøve (FSA) efter 9. kl.
Vedtægter for Norddjurs Friskole
Vedtægter for den selvejende grundskole
Norddjurs Friskole
§ 1 Hjemsted
Stk. 1. Norddjurs Friskole er en selvejende, uafhængig grundskole med hjemsted i Norddjurs Kommune. Skolen er oprettet 27. oktober 1981 og beliggende på adressen Lergravsvej 4, 8500 Grenaa. Skolens CVR nr. er 68 360 528.
§ 2 Formål
Stk. 1. Norddjurs Friskoles formål er at drive fri grundskole med pasningsordning, børnehaveklasse og 1. – 9. klasse efter de til enhver tid gældende bestemmelser om friskoler og private grundskoler.
Stk. 2. Norddjurs Friskole er en forældrestyret, fri grundskole. Den hviler på et demokratisk grundlag og er ikke tilknyttet religiøse eller politiske bevægelser. Vi udvikler børns færdigheder indenfor såvel musisk/kreative, sociale som boglige områder, så børnene kan udvikle sig til skabende, fordomsfrie og harmoniske mennesker. Vi tilbyder Folkeskolens Afgangsprøve og ønsker, at børnene opnår et fagligt standpunkt, som mindst svarer dertil.
§ 3 Bestyrelse og leder
Stk. 1. Bestyrelsen varetager skolens overordnede ledelse og er samtidig ansvarlig for skolens drift – herunder, at forvaltningen af de statslige tilskud er i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om friskoler og private grundskoler m.v. samt skolens vedtægter, jf. lovens § 5, stk. 5.
Stk. 2. Den daglige pædagogiske ledelse af skolen varetages af skolens leder, jf. lovens § 6, stk. 1.
Stk. 3. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens leder og andet personale og træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom. Bestyrelsen træffer beslutning om ændringer af vedtægter, fastsætter beløbsstørrelserne for skolepengene, forældrebetalingen for pasningsordningen og træffer beslutning om ethvert andet spørgsmål om skolen, som bestyrelsen ønsker at træffe beslutning om. Se dog § 6 Generalforsamling, stk. 5 og stk. 6.
Stk. 4. Bestyrelsen kan delegere kompetencen til at ansætte og afskedige skolens personale til skolens leder.
§ 4 Bestyrelsens sammensætning og opgaver
Stk. 1. Bestyrelsen består af otte medlemmer. Det ottende medlem vælges blandt personalegruppen, og er fast medlem af bestyrelsen for en 2 årig periode. De resterende syv medlemmer vælges af og blandt forældrekredsen efter reglerne i bekendtgørelse om valg af tilsynsførende. Bestyrelsens medlemmer vælges for to år og afgår med fire i ulige år og tre i lige. Genvalg kan finde sted.
Stk. 2. Sideordnet med valget af bestyrelsesmedlemmer vælges tre suppleanter af og blandt forældrekredsen. Suppleanterne vælges for to år og afgår med en i ulige år og to i lige. En suppleant optages i bestyrelsen, hvis et bestyrelsesmedlem træder ud.
Stk. 3. Et ottende medlem af bestyrelsen samt en suppleant vælges af og blandt medarbejderne ved skolen, dog ikke skolelederen. Valget gælder for en to-årig periode. Ved afstemninger i en bestyrelse med otte medlemmer er formandens stemme afgørende.
Stk. 4. Bestyrelsens medlemmer er ikke ved udøvelsen af bestyrelseshvervet undergivet beslutninger truffet af den eventuelle organisation, institution, forening eller lignende, som har valgt eller udpeget pågældende medlem.
Stk. 5. Bestyrelsens medlemmer skal være myndige, og mindst et flertal – herunder formanden – skal være registreret i CPR med bopæl i Danmark.
Stk. 6. Bestyrelsen bør i videst mulig omfang have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd, jf. § 11, stk. 2 i lov om ligestilling af kvinder og mænd.
Stk. 7. Skolens leder deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret.
Stk. 8. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand og næstformand. De vælges af bestyrelsens midte.
Stk. 9. Næstformanden for bestyrelsen træder i formandens sted ved dennes forfald.
Stk. 10. Bestyrelses fastsætter selv sin forretningsorden. Formanden for bestyrelsen indkalder til bestyrelsesmøder i det omfang, det findes nødvendigt for at sikre behandlingen af alle spørgsmål vedrørende skolens daglige drift og fremtid. Bestyrelsesformanden afvikler bestyrelsesmøderne og sørger for, at alle vedtagne beslutninger føres ind i bestyrelsesprotokollen. Protokollen underskrives af mødedeltagerne. Ethvert bestyrelsesmedlem har ret til at få ført sin afvigende mening til protokols. Konstateret inhabilitet skal indføres i protokollen ved konstateringen.
Stk. 11. Formanden – i dennes fravær næstformanden – drager omsorg for udførelsen af de vedtagne beslutninger.
Stk. 12. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer er mødt personligt frem. Vedtagelser træffes med almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens – ved dennes fravær næstformandens – stemme afgørende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt, brev eller anden stedfortræder.
Stk. 13. Bestyrelsens medlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld, men kan blive ansvarliggjorte efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Bestyrelsens medlemmer kan ikke modtage honorar af skolens midler for varetagelsen af hvervet som bestyrelsesmedlem.
Stk. 14. Et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen øjeblikkeligt, hvis betingelserne for habilitet ikke længere opfyldes, jf. lovens § 5, stk. 6 og bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler m.v. I tilfælde af udtræden i funktionsperioden, f. eks. ved generel inhabilitet, indtræder suppleanten. Er dette ikke muligt, skal der vælges eller udpeges et nyt medlem hurtigst muligt for resten af perioden.
Stk. 15. For såvel bestyrelsen som leder og øvrige ansatte ved skolen gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og i kapitel 8 om tavshedspligt m.v.
Stk. 16. Forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer skal ikke udtræde af bestyrelsen, hvis deres børn i valgperioden udskrives af skolen mod forældrenes ønske.
Stk. 17. Bestyrelsesmedlemmer kan ikke afsættes i funktionsperioden.
§ 5 Forældrekredsen
Stk. 1. Forældrekredsen består af forældrene til børn på skolen. Forældrekredsens rettigheder i medfør af lov om friskoler og private grundskoler m.v. tilkommer den eller de personer, der har forældremyndigheden over eleven eller har barnet i pleje, jf. lovens § 38.
Stk. 2. Det påhviler forældrekredsen at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed herunder med, at skolen giver en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. kapitel 3 § 9, stk. 1-10 samt bekendtgørelse om valg af tilsynsførende ved friskoler og private grundskoler m.v. Bestyrelsen er ansvarlig for, at forældrekredsen fastsætter retningslinier for forældrekredsens eget tilsyn.
Stk. 3. Bestyrelsen har ansvaret for, at forældrene til børn på skolen indkaldes til møde i forbindelse med generalforsamlingen, hvor alene forældrekredsen vælger medlemmer til bestyrelsen og vælger en eller flere tilsynsførende eller kommunalbestyrelsen til at føre tilsyn med elevernes standpunkt, jf. §§ 1 - 4 i bekendtgørelse om valg af tilsynsførende ved friskoler og private grundskoler m.v.
§ 6 Generalforsamling
Stk. 1. Den ordinære generalforsamling består af medlemmerne af forældrekredsen samt bestyrelsens medlemmer og skolens medarbejdere, såfremt de er forældremyndighedsindehavere. Stemmeret på den ordinære generalforsamling har forældrekredsens medlemmer og den samlede bestyrelse. Af skolens medarbejdere, der ikke selv er medlemmer af forældrekredsen, har kun den eventuelt i bestyrelsen indvalgte repræsentant stemmeret.
Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år på skolen inden 15. april. Generalforsamling indkaldes af bestyrelsen med skriftlig dagsorden og eventuelle bilag med mindst 14 dages varsel.
Stk. 3. Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til formanden for bestyrelsen senest 15. marts. Forslag bekendtgøres sammen med indkaldelse.
Stk. 4. Den ordinære generalforsamling afvikles efter følgende dagsorden:
- Valg af dirigent og referent samt godkendelse af dagsorden.
- Bestyrelsen aflægger beretning.
- Tilsynsførende aflægger beretning.
- Gennemgang af det reviderede regnskab.
- Gennemgang af budget.
- Indkomne forslag.
- Eventuelt.
Herefter holdes møde med valg af: bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
Herefter holdes eventuelt møde med valg af: ekstern tilsynsførende.
Stk. 5. Den ordinære generalforsamling høres om det reviderede regnskab og træffer i fællesskab med bestyrelsen beslutning om ændringer i skolepengenes størrelse udover index-regulering, ændringer i vedtægter samt køb, salg og pantsætning af fast ejendom, indgåelse af andre væsentlige købs og lejekontrakter samt nedlæggelse af skolen.
Stk. 6. Afstemning på den ordinære generalforsamling kan ske ved håndsoprækning. Afstemning foregår skriftligt, når der fremsættes ønske herom. Afstemninger afgøres ved simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte. Spørgsmål vedrørende ændringer i vedtægter, køb og salg eller pantsætning af fast ejendom, indgåelse af andre væsentlige købs- og lejekontrakter samt nedlæggelse af skolen forudsætter alle, at mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for forslaget.
Stk. 7. Alle tilkendegivelser på såvel ordinær som ekstraordinær generalforsamling skal føres til protokols. Protokollen skal underskrives af generalforsamlingens dirigent.
Stk. 8. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen eller mindst fire af dens medlemmer ønsker det, eller når 1/3 af forældrekredsen skriftligt kræver det. Indkaldelse sker efter samme retningslinier som for ordinær generalforsamling, der skal dog være mindst 30 dage imellem to generalforsamlinger.
§ 7 Regnskab og revision
Stk. 1. Skolens regnskabsår følger kalenderåret.
Stk. 2. Bestyrelsen har ansvaret for, at der hvert år udarbejdes en retvisende årsrapport, jf. bekendtgørelse for frie grundskoler m.v., jf. kapitel 1 - 4 §§ 1 - 11 med bilag 1. Samt at årsrapporten underkastes betryggende revision.
Stk. 3. Bestyrelsen har ansvaret for, at det udarbejdede årsregnskab revideres af statsautoriseret eller registreret revisor ifølge lov om friskoler og private grundskoler m.v. kapitel 5 § 24, stk. 1 - 4.
Stk. 4. Samtlige bestyrelsesmedlemmer skal underskrive det reviderede årsregnskab samtidig med afgivelse af en tro og love erklæring, der bekræfter betingelserne for deres medlemskab af bestyrelsen.
Stk. 5. Bestyrelsen vælger selv en revisor, jf. stk. 3.
Stk. 6. Regnskabsafslutning og revision skal være afsluttet senest 1. april – hvert år. Det reviderede og af bestyrelsen godkendte og underskrevne årsregnskab indsendes til Undervisningsministeriet senest den 15. april – hvert år.
§ 8 Offentliggørelse af regnskaber m.v.
Stk. 1. Forældre til elever og fastansatte på skolen har altid ret til at få kendskab til budgetter, regnskaber og revisionsprotokol, som er godkendt af bestyrelsen. Bestyrelsen kan udstrække retten hertil til andre og fastsætte nærmere regler for retten til indsigt i skolens forhold. Oplysninger, der er omfattet af bestemmelserne om tavshedspligt i forvaltningsloven, kan dog ikke videregives.
§ 9 Skolens drift
Stk. 1. Skolens drift gennemføres ved offentlige tilskud, ved skolepenge for eleverne, ved forældrebetaling for pasningsordning og eventuelle bidrag fra forældekredsens medlemmer samt fra andre med interesse for skolen.
Stk. 2. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler til størst mulig gavn for skolen og skal tage skyldige økonomiske hensyn.
Stk. 3. Skolens midler må alene komme dens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Et eventuelt overskud ved skolens drift tilfalder skolen. Bidrag til skolen giver ikke ret til nogen del af skolens formue eller til udbytte af nogen art.
Stk. 4. Skolens likvide midler skal anbringes i overensstemmelse med bestemmelserne herom i lov om friskoler og private grundskoler m.v. og må ikke anbringes på konti m.v., som andre end skolen har rådighed over.
§ 10 Tegningsret
Stk. 1. Skolen tegnes af formanden for bestyrelsen og skolelederen i forening eller én af disse i forening med bestyrelsens næstformand. Tegningsretten kan ikke delegeres, og der kan ikke gives prokura.
Stk. 2. Bestyrelsen kan træffe beslutning om, at skolelederen i nærmere fastlagt omfang og under bestyrelsens ansvar bemyndiges til at udføre overordnede ledelsesfunktioner, når dette er nødvendigt for at opnå en hensigtsmæssig daglig ledelse.
Stk. 3. Ved køb, salg og pantsætning eller andre dispositioner over skolens faste ejendom eller ved indgåelse af væsentlige købs- eller lejekontrakter kræves der underskrift af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
§ 11 Nedlæggelse
Stk. 1. Uden for de tilfælde, hvor bestyrelsen efter lovgivningen skal drage omsorg for likvidation af skolen, kan beslutning om skolens ophør alene træffes af generalforsamlingen.
Stk. 2. Ophører skolen med at drive skolevirksomhed efter formålsbestemmelsen, skal den nedlægges.
Stk. 3. Umiddelbart efter beslutning om skolens nedlæggelse skal bestyrelsen orientere forældrekredsen og angive grundlaget for nedlæggelsen. Det er endvidere bestyrelsens ansvar at give såvel de kommuner, hvor eleverne er hjemmehørende, som Undervisningsministeriet meddelelse om, at skolen nedlægges.
Stk. 4. Endvidere påhviler det bestyrelsen at orientere Undervisningsministeriet, hvis skolen standser sine betalinger, begæres konkurs eller der i øvrigt er fare for, at skolens virksomhed må indstilles.
Stk. 5. Bestyrelsen har ansvaret for bevarelsen af skolens aktiver og for, at den økonomiske opgørelse i anledning af skolens nedlæggelse foretages efter gældende regler samt for, at skolens nettoformue anvendes i overensstemmelse med vedtægterne.
Stk. 6. I tilfælde af skolens opløsning skal den siddende bestyrelse fungere videre, indtil den økonomiske afvikling af skolens aktiver og passiver er tilendebragt efter gældende regler – herunder sørge for, at skolens nettoformue anvendes i overensstemmelse med vedtægterne.
Stk. 7. Mulige overskydende midler efter skolens nedlæggelse tilfalder med Undervisningsministeriets godkendelse andre skoleformål, der støttes gennem lov om friskoler og private grundskoler m.v.
§ 12 Godkendelse
Stk. 1. Disse vedtægters bestemmelser om skolens styrelse og økonomiske forhold er først gyldige, når de er godkendt af Undervisningsministeriet. Det samme gælder eventuelle senere ændringer af vedtægter på de nævnte områder.
Stk. 2. Vedtægterne skal i forbindelse med trykte navne og adresser være underskrevet af samtlige medlemmer af bestyrelsen med angivelse af formand og næstformand. Vedtægterne skal indsendes i tre originale eksemplarer til Undervisningsministeriet.
Godkendt på generalforsamling 26. april 2006.
Ændringer er tilpasset på bestyrelsesmøde onsdag den 22. august 2007
Formand Birte Kousted, Rolighedsvej 2 B, 8500 Grenaa
Næstformand Jan Kolding, Dolmer Bygade 12 E, 8500 Grenaa
Kassere Henrik Larsen, Sønderled 5, 8500 Grenaa
Haakon Pedersen, Tulipanvej 14, 8500 Grenaa
Søren Krogh, Fuglevænget 36 1 th., 8500 Grenaa
Betina Bager Jensen, Hasselbakken 159, 8500 Grenaa
Mette Thomsen, Primulavej 5, 8500 Grenaa
Fordybelsesprojekt 2011-2012
Fordybelsesprojekt 2011-2012
I løbet af skoleåret 2011-2012 vil Lærerne på Norddjurs Friskole arbejde med fordybelsesprocesser.
Baggrund for projektet
•Visionsarbejde: Fokus på forankring -hvordan får vi det gode til at blive og det dårlige til at gå væk?
•Fordybelse: En forlængelse af "forankring" -mulighed for at undersøge, hvad der er godt og hvorfor det er godt
•Eller: Hvorfor virker noget og ikke noget andet? Forankring forudsætter støtte fra systemet (planlægningsmodeller, årsplaner mm.)
•"At give plads til at blive bedre til at gøre dét, vi gør i hverdagen"
3D pædagogik!
•Små øvelser, skabe rum til ideudvikling og kreativitet, uden analyse, vurdering og bedømmelse
•Skal skabe flest mulige ideer
•Udvælge de bedste
•Sætte dem i værk! 

Fordybelse -metodik
•Projektarbejdsformen
•Specifikke faglige metoder, fx
•IBSE
•Kommunikations-model
•Faglig læsning?
•Terperi, "sove på det", træning?
•Stimuli -respons
•Samtale -den fokuserede samtale, med forståelseskontrol
Dialogudvalg
Dialogudvalget opfordrer til Fælles Motion til et godt formål
Dialogmøde – om digital mobning!
tak til Sarah Neergaard fra Børns Vilkår som fortalte os om ”Digital mobning og krænkelse”.
Dialogudvalget har i dette skoleår fokuseret på sprog og sprogbrug blandt børn og voksne og vi følger dette spor ved at sætte den digitale mobning på programmet til dialogmødet. Vi håber at I alle – forældre og ansatte – vil deltage i denne forhåbentlig gode og informative aften.
Interne regler
Interne regler for Norddjurs Friskole
Formål
Norddjurs Friskole er en forældrestyret, fri grundskole. Den hviler på et demokratisk grundlag og er ikke tilknyttet religiøse eller politiske bevægelser.Vi udvikler børns færdigheder indenfor såvel musisk/kreative, sociale som boglige områder, så børnene kan udvikle sig til skabende, fordomsfrie og harmoniske mennesker. Vi tilbyder Folkeskolens Afgangsprøve og ønsker, at børnene opnår et fagligt standpunkt, som mindst svarer dertil.
Værdigrundlag
Norddjurs Friskole er den grønne lilleskole i Grenaa.
Vi har en dialog, der giver børn, forældre og personale rettigheder, indflydelse og ansvar i det daglige samarbejde.
Vi værner om vores traditioner og udforsker samtiden med henblik på udvikling. 75
Vi har fysiske og psykiske rammer, der giver rum til leg og læring.
Vi anerkender glæden som det bedste grundlag for læring og udvikling.
Vi ser på og lytter til det enkelte barn.
Vi styrker børns venskaber og skaber netværk på tværs af alder.
Vi styrker børns selvværd i et miljø præget af åbenhed og respekt.
Vi styrker børns globale og samfundsmæssige indsigt.
Skolen er en selvejende institution med et sæt vedtægter godkendt af Undervisningsministeriet.
Skolens interne regler må ikke underkende skolens vedtægter. Ændring af Interne regler kan kun ske på generalforsamlingen.
Vedtægter og Interne regler udleveres til alle forældre via Kometen.
Skolen er tilknyttet skoleforeningen Lilleskolerne – en sammenslutning af frie grundskoler.
Dialogmødet:
Er et debatforum for alle forældre og lærere. Dialogmødet er ikke en besluttede myndighed.
Udvalgene:
Bestyrelsen kan til enhver tid nedsætte udvalg – også ad hoc. Der skal være beskrivelse af arbejdsområde og kompetence for alle udvalg. Forslag fra udvalgene til aktiviteter, der inddrager skolens personale eller er udgiftskrævende, skal godkendes af bestyrelsen.
Til de faste udvalg på skolen vælges en forældrerepræsentant fra hver gruppe. Hver forælder kan kun sidde i ét af de faste udvalg.
Forældrene vælges på et forældremøde inden sommerferien.
Valg i børnehaveklassen sker på besøgsdagen i marts.
Til hvert udvalg er knyttet et bestyrelsesmedlem. Bestyrelsesmedlemmet indkalder til det første udvalgsmøde efter sommerferien.
Udvalgsmedlemmerne orienterer forældrene på forældremøderne om udvalgsarbejdet.
For at udvalgene kan fungere optimalt, er det vigtigt, at udvalgsmedlemmerne kommer til alle møder.
For tiden er der følgende faste udvalg: Dialogudvalg:
Dialogudvalget er bindeled mellem alle instanser på skolen – forældre fra alle grupper, personale, daglig ledelse og bestyrelse. Det er et idé- og diskussionsfremmende forum for relevante problemstillinger i forhold til skolens hverdag og udvikling.
Udendørs- og legepladsudvalg:
Udendørs- og legepladsudvalget og skolens ledelse samarbejder om at planlægge etablering og vedligeholdelse af udendørsarealer og legeplads. Udvalget sørger for, at arbejdet bliver udført af skolens forældre. 76
Ansættelsesudvalg:
Ansættelsesudvalget består af :
2 repræsentant fra personalet
2 repræsentanter fra bestyrelsen (vælges fra gang til gang)
Skolelederen (eller viceskoleleder ved fravær)
1 forælder valgt fra kontaktudvalget.
De mødes en gang for at læse ansøgninger og udvælge til samtale og dernæst for at afholde samtalerne. Ansættelsesudvalget indstiller som nu skriftligt til bestyrelsen, hvem der ønskes ansat.
Bestyrelsen træffer herefter den endelige beslutning om ansættelse.
Procedure ved ansættelse:
Løst ansat, tidsbegrænset personale ansættes af skolens leder.
Teknisk/administrativt personale ansættes af skolens leder og bestyrelsen.
Skolelederen ansættes af et udvalg bestående af 2 repræsentant fra personalet og 2 repræsentanter fra bestyrelsen. Bestyrelen planlægger ansættelsesforløbet, definerer profilen og beslutter, hvem der ansættes.
De øvrige ledige stillinger skal opslås ved annonce i relevante aviser og fagblade, hvorefter ansættelsesudvalget træder i funktion.
Dog kan bestyrelsen i særlige tilfælde fravige dette og i stedet bede udvalget vurdere en given ansøger.
I forbindelse med ansættelse af skoleleder har bestyrelsen mulighed for at vælge, at skolens afgående leder ikke deltager i ansættelsesproceduren.
Skolens leder:
Skolens leder har det daglige pædagogiske og administrative ansvar på skolen. Den pædagogiske ledelse sker i samarbejde med viceskoleleder, skolens lærere og bestyrelsen. Den administrative ledelse sker i samarbejde med viceskoleleder, sekretær og bestyrelsen.
Lærerne:
Lærerne har det faglige og pædagogiske ansvar for undervisningen. Undervisningen tager til enhver tid udgangspunkt i elevernes udviklingstrin.
Lærerne fremlægger planer for undervisningen og evaluerer undervisningsforløb på forældremøder. Lærere og forældre samarbejder om de enkelte børn både i undervisningsmæssige og sociale sammenhænge.
Lærerne vælger undervisningsmaterialer indenfor de økonomiske og pædagogiske rammer, der er godkendt af bestyrelsen.
Lærerne holder sig fagligt og pædagogisk á jour. Lærerne deltager i lærermøder samt pædagogiske dage.
Gruppelærerne skal tilbyde minimum to årlige forældremøder samt to årlige skole/hjem-samtaler for forældrene, såfremt disse måtte ønske det. Matematiklærerne deltager efter behov, dog i mindst et forældremøde pr. gruppe pr. år.
Lærerne træffer beslutning om optagelse af nye elever under hensyntagen til de rammer, der er lagt for skolens og den enkelte gruppes elevtal. Max. grænsen (p.t. 18 børn i indskolingen, 20 i mellemtrinne og 20 i overbygningen). Gruppelæreren og skolens daglige ledelse træffer beslutning om optagelse af nye elever under hensyntagen til, at gruppen er velfungerende, og at nye børn ikke har faglige eller adfærdsmæssige problemer. Forældregruppen skal informeres. 77
Skemalægning:
På et fællesmøde efter sommerferien informeres forældrene om årsplanen for næste skoleår.
Endelige skemaer offentliggøres på skolens hjemmeside efter godkendelse af bestyrelsen.
Procedure ved konfliktløsninger:
Konflikter skal løses.
Kritik af en lærers undervisning skal ske direkte til den pågældende lærer. Lykkes det ikke at løse konflikten, inddrages skolens leder.
Andre konflikter løses ved at inddrage skolens leder og bestyrelsen.
Hvis en konflikt mellem en elev og en lærer fører til, at eleven sendes hjem, skal forældrene altid kontaktes, og der skal aftales et møde mellem eleven, forældrene og læreren.
Forældrene:
Forældrene har direkte kompetence på generalforsamlingen og i bestyrelsen, jævnfør skolens vedtægter, og har desuden indflydelse gennem dialogmøder, forældremøder og udvalg.
Forældrene har ret til – med respekt for de gældende regler – at rejse enhver sag af interesse på forældremøder, dialogmøder og generalforsamling. Forældrene forpligter sig til at engagere sig i skolens bestyrelse, til at deltage i forældredage, forældremøder, dialogmøder og møder i de udvalg, de vælges til.
Det første barn fra en familie, der optages på skolen, udløser 2 rengøringsområder. Der kan gives dispensation i særlige tilfælde. Denne dispensation gives efter aftale med skolens ledelse. Når det første barn forlader skolen, fortsætter familiens forpligtelse til rengøring, såfremt den har andre børn på skolen. Familien forpligter sig til at gøre rent på skolen efter en turnusordning, der fastlægges af rengørings- og vedligeholdelsesudvalget.
Forældredage er arbejdsdage med opgaver, som er beskrevet under udendørs- og legepladsudvalg og rengørings- og vedligeholdelsesudvalg, samt andre praktiske opgaver. Forældredagene arrangeres primært i weekender og i sommerferien.
Forældrene er velkomne til at overvære undervisningen efter aftale med læreren.
Indmeldelse og ventelister
Skolen har to ventelister, en for drenge og en for piger for at sikre en ligelig kønsfordeling. Søskende og fastansat personales børn har fortrinsret på den enkelte venteliste for henholdsvis drenge og piger.Skolen definerer søskende som børn i samme familie med samme folkeregisteradresse. Mindst en af forældrene på folkeregisteradressen skal have forældremyndigheden for det pågældende barn.
Hvis der til en årgang er indmeldt forholdsvis mange søskende og fastansattes børn af det ene køn, kan bestyrelsen give dispensation til at fravige den ligelige kønsfordeling.
Hvis der ikke er plads til alle med fortrinsret i årgangen, er indmeldelsestidspunktet det afgørende for, hvem der optages, og alle søskende vil ikke blive optaget i klassen.
For at opnå fortrinsret og blive optaget i børnehaveklassen foran børn uden fortrinsret skal søskende og fastansat personales børn være indmeldt senest den 5. september året før, de skal starte i skole. Efter 5. september vil skolen informere om, hvilke børn, der er optaget, og hvilke der er på venteliste. Søskende, der indskrives efter den 5. september året før skolestart, vil opnå fortrinsret på ventelisten til klassen.
Nye fastansattes børn kan efter bestyrelsens godkendelse optages på skolen uanset klassekvotient.
Indskrivningsmøde holdes inden uge 42 for næste års børnehaveklasse. Til mødet indkalder skolen forældre til de optagede børn samt til de næste to drenge og to piger på ventelisterne. For de indkaldte 78
ventelistebørn oplyses om nummer på ventelisterne. I samme forbindelse udsender skolen brev med placering til de øvrige børn på ventelisterne.
Indmeldelsesgebyr skal indbetales senest den 1. november året inden skolestart for at bevare pladsen på skolen. Pr. den 1. december opdaterer skolen elevlisten med eventuelle ændringer.
Søskende skal gå på skolen samtidigt for at oppebære søskenderabat på skolepenge og indmeldelsesgebyr.
Et barn bevarer sin anciennitet på ventelisten, hvis forældrene beslutter at overflytte det til efterfølgende skoleår ved henvendelse senest den 1. marts i året for skolestart. Et barn, der er optaget til et års børnehaveklasse efter alder, kan altså, hvis forældrene ønsker det, overføres til næste års børnehaveklasse. En sådan overflytning af et barn til efterfølgende år kan ske selvom klassekvotienten brydes.
Brug af trådløse, bærbare computere i 5. – 9. årgang:
Hver elev medbringer med en forældrefinansieret, bærbar og trådløs computer med alle relevante programmer ved start i 5. årgang (gældende fra 1. august 2012)
Skolen sørger for etablering af trådløst netværk med de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og for nødvendigt tilbehør som printere, projektorer/storskærme, scannere etc.Skolen sørger for evt. nødvendig opgradering af software.
Skolepenge og betaling for pasningsordning:
Indmeldelsesgebyr betales ved barnets optagelse og fastsættes af generalforsamlingen.
Skolepengenes størrelse og betaling for pasningsordning fastsættes af generalforsamlingen.
Dog indeksreguleres skolepengene administrativt hvert år pr. 1. januar i forhold til udviklingen i nettoprisindekset det foregående år.
Skolepengene samt betaling for pasningsordning erlægges forud senest den 5. i hver måned i 11 måneder, da juli måned er betalingsfri.
Ved ikke overholdelse af indgående betalingsaftaler sendes restancen til incasso og alle udgifter i forbindelse hermed erholdes af skyldneren.
I yderste konsekvens kan bestyrelsen bortvise et barn, hvis skolepengene udebliver.
Udmeldelse af skolen skal ske med tre måneders varsel, udmeldelse af pasningsordning dog kun med en måneds varsel. 79
Ved pludselig og markant ændring i familiens indkomstforhold kan der søges om nedsættelse af skolepengene efter de i forvejen gældende fripladstilskudsregler.
Interne regler revideret af bestyrelsen marts 2012. Vedtaget på generalforsamling april 2002. Ændret på generalforsamling april 2004. Ændret på generalforsamling april 2006. Ændret på generalforsamlingen april 2012.
Pædagogik
Undervisningens indhold
Undervisningen skal mindst opfylde de faglige krav, der stilles til FSA (Folkeskolens Afgangsprøve):
- Almindelige skolefag som dansk, matematik, idræt/rytmik
- Værkstedsfag: Musik, billedkunst, mad, syning, træ...
- Projekter
- Tværfaglig undervisning
- Teater
- Lejrskoler og rejser
Værdigrundlag
Norddjurs Friskole er den grønne lilleskole i Grenaa.
Vi har en dialog, der giver børn, forældre og personale rettigheder, indflydelse og ansvar
i det daglige samarbejde.
Vi værner om vores traditioner og udforsker samtiden med henblik på udvikling.
Vi har fysiske og psykiske rammer, der giver rum til leg og læring.
Vi anerkender glæden som det bedste grundlag for læring og udvikling.
Vi ser på og lytter til det enkelte barn.
Samarbejde skole/hjem og skolens udvalg
Samarbejde skole/hjem
Jævnlig kontakt til gruppelæreren
Konsultationer flere gange om året
Forældremøder
Stormøde - som er høringsmøder, bl.a. i forbindelse med store beslutninger
Udvalgsmøder
Generalforsamling
Skolens forskellige udvalg
Udvalgene: Bestyrelsen kan til enhver tid nedsætte udvalg – også ad hoc. Der skal være beskrivelse af arbejdsområde og kompetence for alle udvalg. Forslag fra udvalgene til aktiviteter, der inddrager skolens personale eller er udgiftskrævende, skal godkendes af bestyrelsen.
Undervisning
Hvordan foregår undervisningen på Norddjurs Friskole:
almindelig klasseundervisning
grupper på tværs i de enkelte team
grupper på tværs i hele skolen
små grupper og enkeltundervisning
Undervisningen skal mindst opfylde de faglige krav, der stilles til FSA (Folkeskolens Afgangsprøve):
Almindelige skolefag som dansk, matematik, idræt/rytmik
Værkstedsfag: Musik, billedkunst, mad, syning, træ…..
Projekter
Tværfaglig undervisning
Teater
Lejrskoler og rejser
Norddjurs Friskole følger Folkeskolens Fælles mål, for yderligere information se også
http://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Fag%20proever%20og%20evaluering/Faelles%20Maal%202009.aspx
Flere artikler...
Side 1 ud af 2
<< Første < Forrige 1 2 Næste > Sidste >>

