Specialundervining PDF Udskriv

Vi har fået en ny strategi . . .

Kære forældre, bestyrelsesmedlemmer, ledelse og kolleger.

Det har længe været et ønske fra såvel forældres som ansattes side, at der blev sat fokus på special-undervisningsområdet på Friskolen. Vi har ønsket en udvikling og strategi, der var tidsvarende, men som også passer til det, Friskolen vil og er.

I januar 2010 diskuterede et udvalg af ansatte på pæda-gogisk weekend, hvilke til-tag og strategier, vi kunne forestille os. Vi brain-stormede frit og kogte det derefter ned til konkrete tanker.

 Siden har vi arbejdet udfra disse konkrete tanker, og den 11. oktober 2010 fyrede vi så første trin af i en tre-trins-raket. To lærere og to pædagoger tog på kursus i det meget roste VAKS-system for at vurdere, om systemet kunne bibringe netop det, vi synes, vi mangler. Og det kunne det. Vi kom tilbage fra kursus; ikke bare jævnt, men overordentlig inspireret. Og ikke bare inspireret, men med et virkelig gåpåmod og lyst til at indlemme VAKS som en vigtig strategi i vores specialundervisning. Faktisk var vi så inspirerede, at vi tog de første spæde skridt allerede den følgende dag i morgentimerne. Vi kunne ikke lade være. Og eleverne elskede det.

VAKS er ganske forenklet en meget systematisk metode til at hjælpe elever med at finde den læsestragi, der kan gøre dem i stand til at afkode endda meget lange ord. Strategien har den fordel, at den tager ud-gangspunkt i det, eleverne kender og kan. De bliver altså ikke stoppet i læsningen af f.eks. ordet ”mus” fordi de ikke kan huske, hvordan ”m” lyder, men får et værktøj og en strategi til, hvordan de læser ordet alene udfra det første kendskab til lyd, vokal og rim (rim kan mange børn allerede inden skole-start, vokalerne er de enkleste at lære og overskue).

 Næste trin i raketten er indkøb af VAKS-kassen og systemet. Den 4. november modtog vi kassen og de tilhørende materialer, og efter nytår bestiller vi en kasse mere. Vi ønsker nemlig at skyde tredje trin af allerede den 3. januar. Her vil vi igangsætte det første VAKS-hold med fire morgentimer om ugen. Allerede få uger efter sættes det andet VAKS-hold i gang med fem morgen-timer om ugen. Det er intensivt, men erfaringer fra andre skoler er, at eleverne både lærer meget, lærer hurtigt og morer sig, mens de lærer. Vi har opgjort timer, elever m.m. og kan sagtens gennemføre de to kurser uden mertid for lærerne, men til gengæld får alle de involverede elever flere timer og mere specialundervisning.

På kollegafronten – en slags bonusrakettrin eller antennen på taget, om man vil – vil vi sideløbende introducere læsestragier og VAKS-system for de øvrige ansatte. Det pædagogiske personale er i denne sammenhæng meget vigtige, da de tit varetager støttefunktioner, endda ofte mange timer hver uge.

Vi håber, at I vil se med samme inspirerede lys på denne nye strategi.

Vi tror, I vil blive ligeså overbeviste og begejstrede, som vi er lige nu.

Vi er sikre på, at andelen af elever med læsevanske-ligheder vil blive reduceret mærkbart.

 

Med venlig hilsen

Specialundervisningsteamet ved Hanne Villaume og Gitte Herdin.