Norddjurs Friskole følger Folkeskolens Fællesmål for faget Musik, for yderligere information se også

http://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Fag%20proever%20og%20evaluering/Faelles%20Maal%202009.aspx

Lilleskolerne har 70 pct. mere musikundervisning

Skrevet af: Nola Grace Gaardmand, Tobias Rusborg-Christiansen 02/11/2010

Mens kun halvdelen af de danske folkeskoleelever modtager reel musikundervisning, som Information kunne berette i sidste uge, tilbyder de danske lilleskoler derimod knap 70 pct. mere musikundervisning end folkeskolerne. Det viser en rapport udarbejdet af Lilleskolernes Sekretariat.

Men det er en skævvridning, der skaber A- og B-hold blandt de danske skoleelever, mener ph.d.-stipendiat på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Finn Holst, der forsker i musikundervisning i folkeskolen. For det er oftest på de ressourcesvage skoler, at musikken bliver skåret helt fra, forklarer han: »Der er meget markant forskel på musikundervisningen i de danske skoler, og det er meget betænkeligt og ærgerligt. For det er ofte de ressourcesvage børn, der har allermest brug for det frirum og den alsidighed, som musikundervisningen giver. Og den skal ikke kun være forbeholdt de elever, hvis forældre er i stand til at betale for undervisningen,« siger Finn Holst.

Når Lilleskolerne kan tilbyde 70 pct. mere musik på skemaet, skyldes det først og fremmest, at friskolerne er underlagt en anden lovgivning end folkeskolen, og det er derfor op til den enkelte lilleskole, i hvor høj grad de vil prioritere musikken. For så længe »undervisningen som minimum står mål« med den danske folkeskole, må den enkelte lilleskole ellers vægte musikken, som den vil. Ifølge sekretariatsleder hos Lilleskolernes sekretariat, Peter Højgaard Pedersen, vælger lilleskolerne at prioritere musikken, både fordi der er tradition for det, men ikke mindst fordi lilleskolerne har en lidt anden forståelse af begrebet faglighed: »Der er en udbredt misforståelse om, at musik er sådan et hyggefag. For der er mindst lige så meget faglighed i musikken, som der er i matematikundervisningen. Musikken kræver stor disciplin og koncentration, og den disciplin påvirker elevernes forhold til de andre fag. Det handler blot om at prioritere,« siger Peter Højgaard Pedersen.

Men det er forskelsbehandling af de danske skoleelever, når musiktilbuddene på de frie skoler og folkeskolen er så markant forskellige, mener Finn Holst. For det er oftest på de mere ressourcesvage skoler, at musikken bliver prioriteret væk. »Ofte hænger det jo sammen med, at der ikke er nogen tilstrækkelig stor orældregruppe, der råber op. Men musikken kan ikke kun være forbeholdt de ressourcestærke børn,« siger Finn Holst.

I snart to år har han fulgt forsøgsordningen Musik, sprog og integration på Søndermarksskolen i Horsens, som har udvidet musikundervisningen. Finn Holst betegner skolen som socialt belastet og med en stor andel af børn med anden etnisk baggrund end dansk. Dermed er forsøget, ifølge ham, et klokkeklart eksempel på, hvorfor man bør prioritere musikken i de ressourcesvage skoler i lige så højt, som på lilleskolerne. »Det har været fantastisk at se, hvordan musik kan bruges som ressource. På en skole, hvor der blandt andet er store sproglige problemer, er musikken virkelig med til at bygge bro, for i musikken kan alle være med. Og den selvtillid, det giver eleverne, smitter tydeligvis af på de andre fag,« siger Finn Holst.

»Derfor er det helt bagvendt tænkning, at det er de socialt belastede skoler, der oftest ender med at skære musikken fra, for det er netop hos disse børn, man virkelig kan mærke hvilken forskel, musikken gør,« siger Finn Holst.